JULEHJÆLP 2025
Julen handler om nærvær, fællesskab og små lys i mørket.
Hos Enfamilie ved vi, at julen kan være en svær tid for nogle af de familier, vi møder gennem vores arbejde.
Når økonomien, hverdagen eller livsomstændighederne presser sig på, kan det være svært at skabe den jul, man ønsker for sine børn.
I år vil vi gerne række ud – og dele lidt julevarme med familier, der kunne have brug for en håndsrækning.
Vi ved, at mange fagpersoner står tæt på familier, hvor julen kan være ekstra udfordrende.
Derfor inviterer vi fagfolk – pædagoger, lærere, socialrådgivere, kontaktpersoner, familiebehandlere m.fl. – til at indstille en familie, som I tænker kunne have glæde af lidt ekstra støtte i december.


Sådan gør du...
Oplys antal børn og deres alder.
Gerne et par ord om, hvilken form for hjælp der vil bringe mest glæde (fx gavekort, julekurv eller oplevelse).
Husk dit navn, funktion og kontaktoplysninger.
Send indstillingen til: info@enfamilie.dk
Frist: 28/11-2025
(Vi modtager kun mails vedr. ovenstående og besvare derfor ikke opkald om julehjælp. Julehjælpen kan hentes i Frederikshavn, Aalborg eller Hjørring, hvilket fremgår af mailen såfremt du modtager Enfamilie julehjælp)
Vi samler alle indstillinger med omtanke – og håber, at vi sammen kan skabe lidt lys, ro og varme omkring nogle af de familier, der har mest brug for det.
Med kærlige hilsner
Enfamilie
– Fordi julen bliver stærkere, når vi løfter i fællesskab
Find svar på ofte stillede spørgsmål om julehjælp
Alle, der søger, får svar. Du får besked på mail – uanset om du får julehjælp eller ej.
Vi sender svar ud løbende i december, og senest den 11. december 2025 får du besked.
Vi modtager hvert år mange ansøgninger om julehjælp, så vi vil sætte pris på, at du ikke kontakter os for at høre, hvordan det går med din ansøgning – bare afvent svar på mail.
Husk at tjekke både din indbakke og uønsket mail.
Hvordan ved jeg, at I har modtaget min ansøgning?
Når du har sendt din ansøgning, får du en kvittering på mail kort efter.
Det er din bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
