Indsatser

Enfamilie Døgn

Enfamilie Døgn er et tilbud til børn og familier som er sårbare og udsatte, og hvor der er risiko for, at børnene på sigt kan/skal anbringes, hvis ikke der iværksættes en akut styrket indsats i hjemmet.

 

Familier der har behov for Enfamilie døgn, er familier hvor der er høj bekymring for børnenes sikkerhed, udvikling og trivsel.

 

Familiens liv er impulsstyret, hvor rammerne og indholdet i familiens liv bliver uforudsigelige og utrygge for børnene.

 

I mange tilfælde oplever Enfamilie døgn at forældrene selv har oplevet betydelige svigt i deres egen opvækst, hvor de på nogle essentielle punkter vil fremstå fragmenterede i deres personlighedsmæssige udvikling.

 

Behandlingsmæssigt kan det betyde, at de ikke kan fastholde indsatsen, når de er væk fra behandlingsmiljøet og dermed ikke kan omsætte og overføre den til handlinger i hjemmet.

Derfor tilbyder Enfamilie døgn indsats i hjemmet 24 timer, så familien kan blive i egne rammer.

 

Børnene kan i Enfamilie døgn blive i kendte sociale arenaer.

 

Enfamilie Spæd

 
En baby fødes hjælpeløs og fuldstændig afhængig af, at nogen som er større, stærkere og klogere drager omsorg for barnet og dermed sikrer barnets overlevelse.
 
De erfaringer, vi får med at blive mødt i vores behov – både de fysiske og de følelsesmæssige – som helt små babyer, får betydning for os resten af livet.
Men hvordan kan man som forælder give sin baby gode erfaringer med relationer og skabe fundamentet for en tryg tilknytning? I de første 3 måneder sker der en meget stor udvikling i barnets bevidsthed og fysiske udvikling.
 
I Enfamilie tages der udgangspunkt i barnets behov for kontakt, pleje, stimulation og sikkerhed.
 
Familiebehandlingen i Enfamilie foregår som en tæt guidning og sparring i den konkrete håndtering af et spædbarn.
 

Følg ENFAMILIE på FACEBOOK, INSTAGRAM og LINKELDN