Sårbarhed #1

Denne indlæg har til dags dato været det sværeste blogindlæg at skrive, men jeg vil gerne dele noget vigtigt. Nemlig: “jeg er sårbar”. Jeg har på det seneste interesseret mig for sårbarhed, fordi jeg på mange måder selv er et sårbart sted i mit liv. Endvidere oplever jeg det sårbart i det hele taget at være forælder og være familie. Fordi man lever tæt på hinandens udfordringer, dårlige vaner, temperament og alt det vi gerne vil gemme væk. Alt det vi skammer os over.
Har du hørt om Brené Brown? Hun har skrevet nogle bøger og lavet nogle fantastiske tedtalks omkring  sårbarhed. Hun startede med at forske i menneskers tilknytning, og stødte hurtigt på skam. Fordi skammen gør, at vi kan føle,  vi ikke fortjener tilknytning. En skam over, at vi  oplever vi gør ting forkert, oplevelser og historier som minder os om den uperfekte side af os selv. Brené Brown kiggede derefter på hvordan det er for de mennesker, som det lykkes at skabe en god tilknytning , og hvor skammen ikke tog overhånd. Det er det hvor mennesker omfavner deres sårbarhed og acceptere deres egen uperfekthed!

Nåå, var det bare det? MEN ja og det er faktisk ikke altid så enkelt.

I virkeligheden har vi vel alle oplevet en sårbarhed i forskellige faser af vores liv, og bliver vel ved med det. Det er forskellige indikatorer der trækker vores sårbarhed frem.

– Det kan være at blive fyret? – er mit arbejde godt nok? –   at vente på et vigtigt svar fra lægen? – den første indbydelse til en kop kaffe? – hvem lægger op til sex? – eller bare det at sige, jeg elsker dig efter et skænderi..

Du kan selv fortsætte om der er steder i dit liv hvor du oplever det sårbart? 

Det handler altså derfor om hvordan vi håndterer den sårbarhed, hvilken historier er det, vi fortæller os selv?
For mig er det en start at sige: “jeg er sårbar!”

– og jeg håber jeg på, at jeg finder modet til at favne hele min uperfekthed. Det sværeste sted, men måske det vigtigste sted at finde sårbarheden er i vores familier. For der er tilknytningen og kærligheden, og vi skal egentlig ikke gøre os fortjent til noget som helst!

-og lige der kan vi starte ved at give de andre lov til at være dem de er, uden at de skal gøre det rigtige og det de burde gøre. Jeg tror altså ikke kun det handler om at håndtere vores egen sårbarhed, men også andre omkring os. Det kræver meget af os, og andre lever bare i det. Men jeg vil i hvert fald gerne øve mig på det, og lade  min familie mærke det.

Det må vist være 1. del.

Derved også 1. del i den her serie om sårbarhed, jeg tænker der også kommer et oplæg omkring det at være en sårbar forældre.

Hvad oplever du omkring sårbarhed, favner du den eller mærker du de indikatorer i dit liv, som tager over når du står det tynde sårbare sted?

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *