Hvorfor familiebofællesskab og hvad deler vi?

Jeg tror på fællesskaber og jeg tror fællesskaber kan være med til at forandre menneskers liv. Vi har brug for fællesskabet til at blive hele mennesker, vi brug for andre til at spejle os i, og så har vi helt simpelt brug for andre til at klare de udfordringer livet giver hver enkelt af os. Jeg tror mennesket er skabt til at leve sammen med andre, og dele af ressourcerne med andre.

Det er vi som samfund ved at finde ud og det er nok derfor airbnb og Gomore er så succesrige.  Men det jeg vil hen til er det vi må dele vores ressourcer med andre i mindre fællesskaber. Derfor havde min mand og jeg altid haft en drøm om at dele et fremtidigt hus med nogle andre.

Vi havde en drøm om have og hus, men boede i en andelslejlighed i NV Kbh, og der var det så svært at se hvordan haven og mere plads var fremtiden. Vi ville gerne dele med andre fordi vi synes det virkede som en stor opgave at have et helt hus for os selv. dertil også tanken om at kunne deles om de opgaver der i sådan et hus.

Og nu er vi her, bor i dejligt hus med mine svigerforældre. Jeg tænker vi virkelig udlever en drøm som rumstrede i lang tid, det er smukt at dele nærhed og ressourcer. Mange siger ej hvor praktisk med børnepasning lige nedenunder, ja det er det da, men det er så meget mere se, med her:

Her er en liste over hvad vi deler:

  • Haveliv
  • En entre
  • Kælder (der trænger til en oprydning)
  • Kaffedrikning
  • Middag til tider. (vi har ikke en fast dag, da vi alle godt kan lide at have mange bolde i luften og være fleksible i ugen)
  • Internet
  • Vaskemaskine og tørresnor
  • Grill
  • Vist nok også en græsslåmaskine, ved ikke om de er helt enige i stuen?
  • Flaskeindsamling
  • Hinandens historier både de glade og triste
  • Netflix
  • Hoveddør
  • Plads til gæster
  • Opmærksomhed på børnene
  • Nogle gange gæster i huset, vi ser onkler og tanter meget mere
  • Tilknytningen til resten af vores familie
  • Deler hinandens erfaringer, fx kan vi som småbørnsfamilie godt stå lidt i vildrede til tider

-og så hjælper vi selvfølgelig hinanden med det vi har brug for hjælp til. Måske bare en halv times opsyn med børnene, det kan også være at få Netflix til farmor.

Ja det er på alle måder vi deler og hjælper hinanden med vores ressourcer.

 

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *