Hvile og arbejde

I vores samfund er det såååååh smart at have travlt. Jeg tror, at vi dermed kan signalere overfor andre og måske også os selv, at vi laver nogle fede ting, vi skaber selvværd og anerkendelse når vi præsterer. På mange måder handler det om at skabe historier, der kan være med til at definere os hver især. De sociale medier har været endnu en måde at skabe en historie omkring vores liv med en masse indhold. Jeg tror vi skaber historier hele tiden, og derved os selv, og hvilken historie vil vi gerne fortælle om os selv?
Modsætningen til travlhed kan til tider blive opfattet som dovenskab, og der er ikke lige en historie vi vil have på os?


Men at tage det stille og roligt er vel ok, og ikke skulle skynde sig videre, eller have en masse ting i gang hele tiden?

Jeg tror ikke at vores krop har godt af, vi stresser rundt og ikke når at hvile. Vores relationer har ikke godt af det og især vores børn har ikke godt af det.

I vores familier bestræber os på ikke at have travlt, altså der er uger, hvor vi er godt booket op, men generelt prøver vi på den rolig hverdag, og at vi kan tage dage, hvor vi intet skal.

Halvcirklen lærer os at arbejde og hvile

Herhjemme bruger vi en model, som hedder halvcirklen, der beskriver en balance mellem hvile og arbejde.

For det er vigtig at det er en balance, hvor man kan skifte mellem det at arbejde og hvile. For begge elementer er vigtige i vores hverdag og i vores identitetskabelse, at vi både har fokus på at finde hvile og på det at få udført noget.

Vi har to “regler”. Simon og jeg har i noget tid snakket om at vi som familie gerne vil leve efter og skabe et grundlag med en god hverdagsrytme mellem hvile og arbejde. Vi prøver og lige nu har vi et meget godt niveau, men vi ved, vi hurtigt kan glemme det og fylde dagene op, men her er vores to, der gælder lige nu, mens vi er har små børn og er det her sted i vores liv.

  • Vi vil som udgangspunkt gerne kunne være sammen med vores børn om eftermiddagen i hverdagene. For det skaber en ro i vores hverdag og samtidig gør det, at der er ting vi ikke kan nå, og derved ikke kan. Dermed ikke sagt, at vi til tider ikke bruger hjælp fra alle bedsteforældre, andre familiemedlemmer eller i venner i hverdagen, men som udgangspunkt skal vi kunne klare det at hente og være sammen med vores børn om eftermiddagen selv.
  • Et andet perspektiv er, at vi skal kunne nå at slappe af i hverdagen. Det er ikke kun i weekenderne vi skal nå at spise vafler om eftermiddagen, det er også en helt almindelig hverdag, hvor vi sammen kan lade op til næste dag. Sådan vil vi i hvertfalde gerne indrette vores hverdag i skiftet mellem hvile og arbejde.

Det er sådan det virker for os som lille familie, og for andre ser det helt anderledes ud.

Hvordan ser halvcirklen ud for dig?

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *