Travlhed

Hvorfor skal vi have så travlt??

Jeg har fået en opfordring på at skrive et indlæg omkring travlhed, så det vil jeg gøre, for på mange måder interesserer det mig meget. Og det er et godt spørgsmål.

Hvorfor vi skal have så travlt? -især når vi har små børn?

Jeg forstår det ikke, måske handler det om, at vi presser os selv på mange fronter: Vi vil gerne være den bedste mor, bedste kollega, have den fedeste karriere, dyrke meget sport, og selvfølgelig ses med alle vores venner og veninder på de sjoveste måder.

Jeg undres over den travlhed og de stressfaktorer, vi udsætter os selv for. Mange får desværre sygemeldinger pga. stress og mange er langvarige, og har svært ved at komme ovenpå igen.

Jeg har mange kvinder i mit netværk, som er crashede totalt på stress og de kæmper for at komme oven på. Det er sejt og jeg kan høre, det er en kamp. De er seje, fordi de kæmper på hver deres måde for at genvinde styrke og finde en hverdag der er tilpasset dem.

Men hvor kommer den stress fra?

Er det samfundet skyld, vores venners skyld, vores jobs eller hvad?

Jeg oplever i mit eget liv, at det kan komme indefra, fordi at vi ønsker at nå det perfekte, dejlige lykkelige liv som mor og en god karriere, masser af venner, flot krop med masser af motion på kontoen og de rigtige spisevaner. Vi efterstræber alle lykke i vores liv.

Jamen er det så bare vores egen skyld at egne forventningerne overstiger realismen??

NEJ, jeg tror der hvor det bliver problematisk er at samfundet fodrer vores egne forventninger konstant. Det er bla de sociale medier, nyhederne, kvindeblade, kvindelige forbilleder osv. Der er et stort krav om perfektionisme og der er så mange måder at skabe lykke og skønhed i livet, især på instagram og pinterest (sociale medier med visuelt udtryk). Det skal gerne være  bohome-sol-billeder med et skævt pist af nordic design, og puhaaa lige det perfekte lykkelige billede, er måske ikke lykken for dig og mig, det er måske noget helt andet.

En ting jeg har lært omkring stress og travlhed er, at vi har meget forskellige tærskler for, hvad der er vores hver især grænser.

Personligt ved jeg, at jeg kan ikke rumme alt for mange ting ad gangen, jeg nyder at være med til at gøre noget, skabe noget, men jeg ved at jeg har brug for det bliver holdt simpelt.

Derfor prøver jeg også at lære noget af kvindernes stress i mit netværk, fordi jeg ser at simpelhed er vigtigt, dette kan jeg gøre ved skabe en rolig hverdag for mig om min familie.

Jeg elsker at arbejde og være på farten, men jeg kan ikke for meget, derfor er deltid løsningen for mig, for der kan jeg skabe ro og have tid til at hente tidligt og bare være. Der er heldigvis en ny stemme i familiepolitikken, nemlig familiepolitisk netværk, der kæmper for at få bedre vilkår på arbejdsmarkedet til netop børnefamilier, der kan opleve en presset hverdag eller ønsker vælge andre muligheder mht pasning og arbejdsliv.

Jeg kom langt omkring travlhed og der er jo meget mere at sige om det. Men vil slutte med spørgsmålet:
Er du der, hvor du oplever at livet og hverdagen går i dit tempo, og du når det, du gerne vil?

Når man tager barnet i hånden, tager man moderen om hjertet ..

Noget af det som jeg oplever mest fantastisk ved at have mennesker inde i vores liv, er at se andre mennesker tage sig af vores børn.  Som en veninde sagde så smukt:

Når man tager barnet i hånden, tager man moderen om hjertet ❤️

– og det er sådan jeg har det.

Jeg synes det er smukt og dejligt når andre vil mine drenge.  Jeg glædes over, vi har en faster og onkel som selv spørger om de ikke må få vores ældste til overnatning, forleden var det 3. gang. Jeg elsker når farmor og farfar siger tak fordi de måtte passe dem og hygge med dem. Når mormor og morfar har stille og rolig weekend med drengene, når de passer dem. (Vi har lige været til bryllup 2 weekender i træk).

Jeg nyder også at de venner som kommer hver onsdag. De starter deres besøg med at blive hevet op på drengenes værelse til leg og de voksne vil gerne lege og læse historier.

For det at se andre udøve en omsorg er stort og rør mit hjerte gang på gang.

Det som jeg tror, det giver til drengene er, at de ved de er elsket og samtidig har de flere voksne de kan tale med. Deres sproglige udvikling bliver udfordret af andre end os og pædagogerne i børnehaven. De oplever samtidigt, at der er flere voksne som vil dem, og vil lytte på det drengene har at fortælle, det giver et godt selvværd at andre vil høre ens historier og inputs. Derfor får de også en kæmpe gave til fremtiden, at der er flere voksne at snakke med, når vi forældre er dumme eller verdenen er blevet for meget.

Det er bla. også dejligt, når vores drenge selv spørger, får vi ikke gæster i aften? De synes det er hyggeligt, at der er mennesker ved vores bord og i vores stue. Der selvfølgelig også nogle udfordringer ved at andre osgå er “caregiver”, især de nærmeste som jo også bliver en slags opdragere for vores drenge. De siger også nej, og de sætter også grænser, men oftest spørger de dog om hvad er reglen lige her, eller hvad siger din mor og far til det? Men der er jo en form for afgivelse af kontrol og egen føling med at andre opdrager. For gør de det som vi ville have gjort eller med vores værdier? Er det ok at andre siger nej?

Og spørgsmålet om drengene bliver forvirret ved flere forskellige måder at gøre tingene på? Jeg tror egentlig børn meget godt forstå de forskellige sociale arenaer de er en del af, med forskellige regler og måder at gøre tingene på. Jeg har det som regel rigtig godt med at andre tager sig af vores børn og drager omsorg for dem. Vores børn er det dyrebareste vi har og vi vil gerne dele den gave de er, og samtidigt give vores drenge den gave at have mennesker omkring dem som også elsker dem og vil dem det bedste i livet.

SÅ på mange måder er det en gave at leve som en familie, der er mere end bare os.

Hvordan har du det med, at andre kommer tæt på dine børn og bliver en del af opdragelsen?

Sårbarhed #1

Denne indlæg har til dags dato været det sværeste blogindlæg at skrive, men jeg vil gerne dele noget vigtigt. Nemlig: “jeg er sårbar”. Jeg har på det seneste interesseret mig for sårbarhed, fordi jeg på mange måder selv er et sårbart sted i mit liv. Endvidere oplever jeg det sårbart i det hele taget at være forælder og være familie. Fordi man lever tæt på hinandens udfordringer, dårlige vaner, temperament og alt det vi gerne vil gemme væk. Alt det vi skammer os over.
Continue reading

I Femina…

Ja det er lidt kikset at jeg først får lavet dette indlæg nu, men i sidste uge var vores udvidet familie i Femina. En dag i januar blev vi  interviewet omkring det at bo i familiebofællesskab. Det har været rigtigt sjovt, at få vores budskab ud og kunne dele vores valg med andre. Det var også rigtigt dejligt at få sat ord på det sammen, hvorfor er det lige vi gør det, og hvad betyder det nu 1 år efter vi flyttede sammen.
Min mand og jeg oplever meget det er en af de bedste beslutninger vi har taget sammen. Vi har fået en helt anden ro på, vores alle sammens hus er bliver brugt meget. Der kommer folk på besøg til mad, fordi vi har plads. Vi har holdt en dejlig havefest sidste sommer, vi er haven og lave bål OSV.. -og vi nyder at bo sammen med farmor og farfar!

Altså det desværre ikke fyldt med idyl på hele fronten, vi har stadig andre kampe og udfordringer i hverdagen, men huset giver muligheder og vi bruger dem.. Arbejder PT på noget omkring sårbarhed.

 

ps hvis man ikke nåede at købe bladet og læse den fantastiske artikel, så sender jeg gerne nogle billeder med artiklen.

 

 

 

 

 

Hvile og arbejde

I vores samfund er det såååååh smart at have travlt. Jeg tror, at vi dermed kan signalere overfor andre og måske også os selv, at vi laver nogle fede ting, vi skaber selvværd og anerkendelse når vi præsterer. På mange måder handler det om at skabe historier, der kan være med til at definere os hver især. De sociale medier har været endnu en måde at skabe en historie omkring vores liv med en masse indhold. Jeg tror vi skaber historier hele tiden, og derved os selv, og hvilken historie vil vi gerne fortælle om os selv?
Modsætningen til travlhed kan til tider blive opfattet som dovenskab, og der er ikke lige en historie vi vil have på os?

Continue reading

De sociale medier stjæler med arme og ben

Jeg er igang med noget nyt i mit liv. Jeg prøver i en periode at skabe og udforske begrebet nærvær. For hvad betyder det i mit liv og hvad betyder dette for mine børn. Det er ikke fordi, jeg har gjort noget helt vildt, men indtil videre så har jeg slettet Facebook som app på min iphone – og det gør faktisk en forskel, og hvad er så det?

For det første så har jeg ikke min telefon hele tiden i min hånd og lige skal tjekke om der er kommet nyt spændende indhold på Facebook, eller delt noget interessant.  “FOMO” Fear of missing out, ja det fyldte og det fylder stadig, men jeg er på vej i det, og kan allerede mærke en forskel i opfattelse af nærvær. Og jeg vil have mere af det! Continue reading

Hvorfor familiebofællesskab og hvad deler vi?

Jeg tror på fællesskaber og jeg tror fællesskaber kan være med til at forandre menneskers liv. Vi har brug for fællesskabet til at blive hele mennesker, vi brug for andre til at spejle os i, og så har vi helt simpelt brug for andre til at klare de udfordringer livet giver hver enkelt af os. Jeg tror mennesket er skabt til at leve sammen med andre, og dele af ressourcerne med andre.

Det er vi som samfund ved at finde ud og det er nok derfor airbnb og Gomore er så succesrige.  Men det jeg vil hen til er det vi må dele vores ressourcer med andre i mindre fællesskaber. Derfor havde min mand og jeg altid haft en drøm om at dele et fremtidigt hus med nogle andre.

Continue reading

10 gode rytme i vores lille familie

Vi tror på rytmer i vores lille familie og med vores udvidede familie. Det er godt for os at vide hvordan dagene er inddelt og hvordan dagen går bedst. Der er plads til mange forbedringer, og mere fokus på alle vores gode intentioner om at ville være Én familie og en familie der rækker ud over os selv.


Her kommer de:                                               
Continue reading

Sådan Èn familie er vi #1

En intpiclabention der har fulgt os i lang tid og som vi arbejder konstant på er hvilken slags familie er vi?  Det handler om vores egen lille familie, fordi vi egentlig gerne vil have nogle værdier som er med til at definere hvem vi er som familie. Vi fik samtalen i gang for ca. et år siden og vi arbejder stadig på det. Til dags dato er det ikke nedskrevet, så man må i den grad sige det er rimeligt organisk og flydende. Men det er også godt nok for os. Det er i grunden sådan vi bedst kan lide det, masser af tilpasninger hen af vejen, og en god portion gode intentioner så er vi bedst på vejen.

Continue reading